Klipning af skråninger

Klipning af skråninger

Klipning af skråninger

Skal du have klippet græsset på dine skråninger? Så er du kommet til det rette sted. Hos RN Naturpleje har vi mange års erfaring i at klippe skråninger, så de altid ser velplejede ud og er sikre for alle at færdes på.

Udfordringerne ved denne type græsklipning

Har du selv forsøgt at holde græsset pænt på dine skrænter? Og har du måske fundet ud af, at dette ikke er en let opgave? Så lad os hjælpe dig. 

Græsklipning på hældninger kan være en kompliceret affære. Stigningen på skrænten gør det svært at manøvrere en almindelig plæneklipper, og det kan være decideret farligt, da vægten af klipperen vil være skævt fordelt. Hældningen på den enkelte skråning varierer, og dermed varierer opgaven også. På de moderate hældninger – det vil sige skrænter med en hældningsvinkel op til ca. 20 grader – kan man anvende en almindelig plæneklipper. Udfordringen består her i at få græsset pænt slået og få et jævnt og smukt resultat.

På de stejlere skråninger skal der bruges andet udstyr, og risikoen for personskade bliver større. Vi er vant til at vurdere hældningsgraden nøje, og vores professionelle udstyr sikrer, at ingen kommer til skade under arbejdet.

Vores græsklippere

Vores fjernstyrede klipper kan køre på de stejleste skrænter uden problemer. Klipperen kører på larvefødder, som giver et godt greb i jorden uden at efterlade permanente aftryk i undergrunden. Det at klipperen er fjernstyret betyder, at den kan lave fem mands arbejde på den samme tid, fordi vores medarbejder kan blive stående nede på den plane overflade og overskue hele billedet. Samtidig skal medarbejderen ikke kæmpe med vægten af klipperen.

Vores arbejde er, udover at resultatet bliver pænt, også præget af en høj sikkerhedsopmærksomhed. Inden vi begynder på arbejdet med at klippe netop dine skrænter gennemgår vi bevoksningen for at se på eventuelle specielle udfordringer. Vores klipper kan sagtens klare små buske og anden beplantning samtidig med højt græs og ukrudt. Andre forhindringer såsom eventuelt affald fjerner vi manuelt, inden vi går i gang med selve klipningen. Sådan sikrer vi, at den efterfølgende færdsel i området bliver en god oplevelse.

Vild med vilje

I øjeblikket taler man meget om, at vi skal være gode mod insekterne i naturen. Den vilde bi er for eksempel ved langsomt at uddø, og det vil påvirke hele den danske natur. Derfor tilbyder vi, at vi kan lade det afklippede græs ligge til gavn for dyrelivet og til gavn for insekterne i den danske natur. 

Dette aftaler vi naturligvis med dig. Vi kan også opsamle det afklippede græs og køre det på genbrugspladsen for dig.

Kontakt os for at lave en aftale om netop din opgave.

Her til sidst billeder af Klipning af skråninger

Kontakt os

Kontakt os

Har du spørgsmål til græsslåning, skrånings klip eller noget helt tredje, eller ønsker du et tilbud på en eller flere af vores services?

Så er du velkommen til at kontakte os.
Ring på 22 91 91 31 eller skriv til info@rn-n.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig.